Du er her

Kan man skride fra det hele?

Kan man skride fra det hele?

Forfatter, blogger og flugtdronning Andrea Hejlskov Torup Forsamlingshus 7/11-16 kl 19-20.30.

Mandag, 7 november, 2016 - 19:00

Kan man skride fra det hele?

Hvem har ikke drømt om at flygte fra hverdagens ræs. Sælge alt og flytte langt ud i en svensk skov med sin familie. Andrea Hejlskov har gjort det og skrevet en imponerende og tankevækkende bog, som afslører at det ikke er så let endda.

Mandag d. 7. november kl 19-20.30 kan du møde forfatteren og flugtdronningen Andrea Hejlskov i Torup Forsamlingshus. Torup Bogby har inviteret hende til at fortælle om sin flugt, hvad der i virkeligheden gør moderne mennesker lykkelige, hvordan det er at bo med mand og fire børn i en 16 kvadratmeter ikke-isoleret hytte en hel vinter og ikke mindst: hendes syn på litteratur, der går meget tæt på virkeligheden.

Andrea Hejlskov skriver sig ind i bølgen af forfattere, som tager direkte af sit eget liv. Hejlskovs hidtidige forfatterskab kredser således om, hvordan det er på én og samme tid at være moderne kvinde og urkvinde i dagens samfund. Og om det er muligt at lægge ambitionerne på hylden og skride fra det hele.

Torup Forsamlingshus, mandag d. 7. november, 19-20.30, entre 40 kr / 50 kr (medlem/ikke-medlem).