Du er her

Dyssekilde Station - nu med lun ventesal

Dyssekilde Station - nu med lun ventesal

Efter den forrygende indvielse lørdag 29 september 2012 med 300 feststemte deltagere i regn & rusk & nykomponeret jernbanemusik er det blevet hverdag på Dyssekilde Station

Torsdag, 1 november, 2012

Dyssekilde Station summer igen af liv. Ventesalen er igen åben de fleste dage - med ild i brændeovnen i den  kolde tid. Her kan man få bog til tog. Der er lys i vinduerne og den nyrestaurerede Dyssekilde Station siger: Velkommen! Det er et smukt, særpræget og historisk hus. Værd at bevare og tilføre nyt indhold.

Tre virksomheder er allerede flyttet ind:
 
* Torup Bogby: antikvariske bøger og plader 
* Miljø/Energikontoret: spar på energien og få gode råd
* Line Willum Petersen: beklædningssyning og strik; skrædder,  tilskærer og  mønsterkonstruktør
 
Det går netop som vi havde tænkt: små virksomheder får plads på Dyssekilde Station. Vi trækker job og aktiviteter til Halsnæs. Der er nu kun et ledigt kontor og en fælles arbejdsplads til udlejning. Det er flot i disse krisetider. Men der er jo også tog til døren.
 
Restaureringen er gennemført som planlagt, med et smukt resultat og inden for budgettet. På kun 10 måneder. Se billeder her
Lige nu arbejder vi på udendørsarealerne.
 
Tak til alle jer som støtter Dyssekilde Station.