Du er her

Kina i Torup Bogby: Shanghai - i lyst og nød

Kina i Torup Bogby: Shanghai - i lyst og nød

Forfatteren Arabella Neuhaus fortæller om sin roman “Shanghai - i lyst og nød”, som er inspireret af hendes mors dagbøger fra forældrenes liv i Shanghai i begyndelsen af 2. verdenskrig. Arrangeret af Torup Bogby Torsdag d. 17.9.2020 kl. 19.30 Entre kr 50/40 for medl Sted: Torup Forsamlingshus, TLC, Hågendrupvej 6A, Torup, 3390 Hundested

Torsdag, 17 september, 2020 - 19:30 til 21:00Kina i Torup Bogby: Kærlighed, krig, privilegier og afmagt Forfatteren Arabella Neuhaus fortæller om sin roman “Shanghai - i lyst og nød”, som er inspireret af hendes mors dagbøger fra forældrenes liv i Shanghai i begyndelsen af 2. verdenskrig. Forfatterens far arbejdede for Store Nordiske Telegrafselskab. Det unge nygifte par ankommer i 1939 til en by, der er delvist besat af japanere. Store dele af byen ligger sønderbombet hen og dagliglivet er præget af kriminalitet, flygtninge, tiggeri, sult og død. Midt i alt dette forsøger den mere veletablerede del af den hvide befolkning at fortsætte sin hidtidige levevis i en boble af privilegier, udskejelser, stive normer og fordomme overfor den kinesiske befolkning. Arabella supplerer sin fortælling med forældrenes fotos fra 1939/40 og desuden med oplevelser og fotos fra sine egne rejser til Shanghai i 2010 og 2015. ”En ny verden åbnede sig for mig, da jeg fandt min mors dagbøger fra mine forældres liv i Shanghai i en dramatisk periode i byens historie. Det blev en eventyrlig rejse for mig gennem research og rejser til byen, som på trods af store ændringer stadig rummer mange af de samme bygninger som dengang,” fortæller forfatteren. Om forfatteren: Arabella Neuhaus (1953).Forfatter og socionom. www.arabella.dk