Du er her

Kim Leine & Lotte Grønborg fylder Torup Kirke

Kim Leine & Lotte Grønborg fylder Torup Kirke

Med udgangspunkt i Kim Leines meget roste og prisnominerede bog 'Profeterne i Evighedsfjorden' om præsten Morten Falch, en tvivler under den pietistiske mission i Grønland i 1700-tallet, fyldte forfatteren Kim Leine og Torups præst Lotte Grønborg hele Torup Kirke en mørk torsdag aften i januar i sidste uge. Faktisk var der 150 deltagere og garderhusar-pladserne i sideskibet måtte tages i brug.

Søndag, 20 januar, 2013

I en levende vekselvirkning mellem oplæsning og prædiken supplerede de to hinanden på fineste vis. Der var plads til både kritik af kirken og til at at udlægge dagens tekst. Og der blev sunget Kingo salmer - også de meget lange på 15 vers. 

Forfatter/prædiken arrangementet var kommet i stand i et samarbejde mellem Torup Bogby og Torup Sogn. 
'Det var en aften, hvor vi blev løftet. Vi følte os alle ramt i vores ufuldkommenhed, som vi er bevidste om og lever med - men ikke lader os slå ud af. Den er et livsvilkår,'  sagde formanden for Torup Bogby, Peter Plant.